Kaffekællingen

Jeg har tegnet to tegninger til PLF-bladet (Plejefamiliernes landsforening). De handler om, hvordan jeg har oplevet det med at holde jul med mine plejesøskende... Og så hvordan mine forældre (nok) har oplevet det. To lidt forskellige oplevelser... (Nederst er den tekst, jeg skrev til)

"Kære PLF-bladet,

Jeg har lavet et interview med mig selv, sådan lidt frit over den egentlig samtale med min mor. Det her er bare sådan lidt mere PLF-blads-agtigt, ik'?!. Her er det:

"Hvordan har det været, at holde jul med plejebørn?"

Hyggeligt, synes jeg. Der var mange mennesker og gaver.

"Var der ikke sådan fyldt af "problembørn"?"

Jo. Haha. Nej. Det synes jeg ikke. Altså... Mine "rigtige" søskende kan være mindst ligeså skøre som plejebørnene.

"Nå, det var da dejligt. Men... Der må da være noget snavs og konflikter?!"

Hmm. Jooooh... Det er muligt. Jeg var jo så lille og da jeg blev stor var de andre det jo også... Og så opførte vi os generelt lige dårligt, så det går lissom op.

Den yndige unge Didde Sofie sidder et øjeblik og tænker tilbage på de tilsyneladende lykkelige juleminder. Så kigger hun op og siger:

Jo, nu jeg tænker over det må det jo nok have været en lidt anden oplevelse for mine forældre. For der var jo både den ene og anden diagnose på de søde små børn. Og det var det måske mest min far, der lavede mad.

Ja, oplevelsen har helt sikkert været forskellige. Måske også hvis man spørger mine ældre søskende.

Det jeg ved er, at jeg sammen med tre plejesøstre i nattøj pynter juletræet. Gerne til lyden af dårlig julemusik. Jeg ved at maden altid er fantastisk og at Mai altid får mandelgaven. Jeg ved at vi alle, i pleje eller bare uden undskyldning for den skøre opførsel, skrålede omkring juletræet - gerne forskellige vers og julesalmer i én pærevælling. Mormor sang smukt (og højt), min far ikke så smukt, mine (pleje)søskende sang højt og brillierede muligvis på et tilfældigt legetøjsinstrument. Jeg ved, at der var rigtig mange gaver fra utallige hold forældre.

Det er hyggeligt det med plejejul."